Termografering

Gratis termografi rapport

- hvis du efterfølgende bestiller isolering hos Tømmergården

 

Termografi er en varmeteknisk målemetode af huse, som viser overflade temperaturen på huset med farver.
Farverne afslører, hvor varmen slipper ud af huset. Undersøgelsen kan dermed give et billede af, hvor varmen går til spilde i din bolig.

Undersøgelsen foregår ved brug af et avanceret infrarødt kamera, som er temperaturfølsomt, og hvor kameraet registrerer infrarød stråling. Her afslører kameraet temperaturen på husets overflader. Der, hvor overfladen er koldest, er farven grøn eller blå, og der, hvor den er varmest, er farven rød eller gul.

Der dannes altså billeder (termogrammer), som kan identificere selv små detaljer, der har betydning for boligens tæthed, varmetab og varmespild. Billederne afslører det, som vi normalt ikke kan anskue med det blotte øje.

Derfor kan en termografisk undersøgelse af dit hus, være de første skridt på vej mod overvejelser omkring eventuelle energiforbedringer.

 

Termografering er en nemmere metode til at finde de kuldebroer, den manglende isolering eller de utætheder der kan findes i din bolig. Men det kræver erfaring at tolke billederne fra termograferingen.

Den store fordel ved en termografering er, at den viser, hvor de værste varmesyndere er, uden at du behøver at ødelægge noget i huset. Du behøver f.eks ikke brække gulvet op for at se, om det er isoleret godt nok. Desuden kan du se fejl, der ikke er synlige udefra, f.eks hvis isoleringen i et hjørne ikke støder tæt sammen, så der er opstået en kuldebro.

 

Et termografisk foto er meget illustrativt og visuelt. Det er derfor nemt for at se, hvis der er noget galt.

 

2019 priser:

Undersøgelse:

1.850 + moms for termografering af 4 områder udefra inkl. kørsel og rapport med billeder og anbefalinger

150 + moms pr. efterfølgende termograferinger udefra, sammen med ovenstående

Vælger du indenfor 3 måneder at få isoleret dit hus af Tømmergården, fratrækker vi termograferingen i dit tilbud på isoleringen = GRATIS termografering 

 

Kvalitetskontrol:

Ønsker du efterfølgende af få udarbejdet en isolerings rapport, med sammenligningen af før og efter billeder:

950 + moms for termografering af samme 4 områder udefra inkl. kørsel og rapport med sammenligningsbilleder 

100 + moms pr. efterfølgende termograferinger udefra, sammen med ovenstående